Nyheder

Nyt fra COMPLOT om projekter vi har lavet for kunder samt andet nyt fra os ...

Magasinet VESTKYSTEN er online

Nu skyder vi sommersæsonen 2022 med Magasinet VESTKYSTEN, og efter en længere pause har vi glædet os til igen at fortælle om den livlige aktivitet, der er i området langs den nordvestjyske kystlinie.

Netop nu bliver magasinet kørt ud til turisttræfpunkter langs den nordvestjyske kyst, og vi har netop lagt Magasinet VESTKYSTEN online.

Følgende artikler kan læses i dette nummer

Der er blandt andet skudt nye attraktioner op. Bl.a. i Houvig, hvor et udstillings- og oplevelsessted for rav har set dagens lys. Det er JyllandsAkvariet, der vil give besøgende et indblik i strandens gyldene fund fra fortidens urskov.

Nye tider er det også på læreruddannelsen i Nr. Nissum, hvor VIA University College synger ind til et nyt kapitel i det gamle seminariums stolte traditioner med bl.a. nærvær og fællesskab som kernekompetencer.

Den danske folkekirke skal med på den grønne omstilling og arbejde for at nå regeringens klimamål. Også i Lemvig Provsti, hvor man glæder sig over, at en stor stab af medarbejdere tænker 'grønne tanker'.

Grågåsen er i fokus hos Alopex Media, som igen leverer flotte billeder og spændende tekst om naturen herude vestpå. Grågåsen er en succeshistorie, der er løbet løbsk. Den før så truede bestand er nu på omkring én million gæs i Europa. Læs mere om planerne for grågåsen.

I Lemvig Kommune lægger de planer for digitale løsninger, der bygger bro. Selvbetjeningen får et serceiceeftersyn. Digital kontakt skal være hurtigere, lettere og mere brugervenlig.

Læs Magasinet VESTKYSTEN her